Hvordan?

Hvordan?

Praktisk parterapi – sådan arbejder vi sammen:

Min metode er forskningsbaseret. I får noget med hjem, der virker og sammen bygger vi grundstenene til en tryg og nær relation. 

Ingen gode parforhold kommer af sig selv. Et godt parforhold kræver opmærksomhed, tid, indsats, at kunne følelsesregulere og tale om svære ting, sætte sig selv til side osv. De færreste af os har lært det hjemmefra, så det er klogt at få hjælp i så god tid som muligt. 

Hurtige løsninger findes sjældent i betydningsfulde relationer. Det er viden og handlinger, der gør at relationen udvikler sig positivt. Det er vigtigt med tålmodighed i processen, for det er sværere at lære nyt, hvis man har det dårligt.

Jeg skaber et trygt rum for jer, hvor der er plads til at fejle, være hudløst ærlig og lære nyt i relationen. 

Jeg arbejder med intentionel kærlighed. Det vil sige, at vi sammen får bevidstgjort hvilke vaner, temaer og længsler I har i jeres parforhold omkring kommunikation og nærhed. Derfra kan I, med støtte fra mig og konkrete øvelser, sammen opdage, hvad I har brug for at gøre mere eller mindre af, for at kunne komme et bedre sted hen. 

I får viden om jeres problematikker og hjælp til at gøre noget andet end I plejer. 

Første gang vi mødes

Første gang vi mødes bruger vi tiden på at mærke kemien, finde ud af, hvad I gerne vil have ud af forløbet og hvilke udfordringer I oplever i jeres parforhold.

Derfra arbejder vi konkret sammen med lavpraktisk øvelser i terapirummet, og som I får med hjem. Øvelserne hjælper med at genskabe jeres kontakt, øge jeres tryghed, bryde vaner, kommunikationsmønstre og fastlåste roller der ikke gavner forholdet.

Forandring sker ikke kun i terapirummet. Den sker hjemme hos jer i jeres samspil I får nye øjne på.

Øvelserne styrker forståelsen og kommunikationen mellem jer, så vi både kommer omkring de store temaer I måske gentagne gange møder som en mur og på de små ting der fylder i hverdagen.

Bæk

I får redskaber til at kommunikere trygt om de svære ting og nå langt dybere i snakkene og løsningerne end I plejer.

Hvor længe et forløb varer er meget individuelt. At forandre grundmønstre og hele sår i relationer er svært, men også det mest givende man kan investere sin tid og penge i.

En af de største gaver man kan give sig selv, sin partner og sine børn, er at blive dygtig til at være i nære relationer. Viden og fokus på netop dette, er meget ny og meget få mennesker har lært det hjemmefra. Vores generationer er de første der har et rigt sprog og viden om følelser og hvordan vi gennem vores nære relationer kan hele gamle sår og ubevidste reaktionsmønstre. Vi har måske meget viden, men de færreste af os har lært at bruge det i vores hverdag.

Nogle har brug for få sessioner, andre for et længere forløb for at komme i mål med årsagen til at I læser dette. Uanset - så kommer hver time og krone der bliver brugt på vores nære relationer, tifold tilbage.